Udviklingen inden for blockchain

De fleste forbinder blockchains med bitcoins og andre former for kryptovaluta, men egentlig er blockchain-teknologien meget mere end dét, og den kan bruges i mange andre henseende. Faktisk er den allerede nu ved at bane sig vej til almindelige forbrugsvarer, og du kan læse mere om udviklingen inden for netop dette område lige her.

Begyndelsen for blockchain

Den oprindelige definition på den avancerede blockchain-teknologi så første gang dagens lys tilbage i 2008. Den blev offentliggjort af én eller flere personer, der går under navnet Satoshi Nakamoto, og til den dag i dag er denne eller deres identitet uvis. Bitcoinen – som bygger på netop denne teknologi – blev introduceret i 2009 af samme navn, og siden da har mange påstået at være hjernen bag – nogle er sågar blevet beskyldt for det, men det vides endnu ikke med sikkerhed, hvem der i virkeligheden har udtænkt systemet.

Og hvad er så systemet? Jo, det bygger ganske enkelt på matematik, ligesom de fleste andre moderne teknologier gør. Det handler om elliptiske kurver, hvilket også hyppigt bruges inden for kryptering, og dermed ikke i sig selv er banebrydende. Man bruger til gengæld her en særlig algoritme til at skrive en slags signatur på selve blockchainen, der kan verificeres af alle andre, og det er netop dette, der gør blockchain-teknologien banebrydende. Ved at alle andre kan verificere transaktioner, er der ikke brug for en tredjepart for eksempelvis at kunne overføre penge. Du behøver ikke en bank for at kunne sende penge, fordi din transaktion vitterligt kan verificeres af alle andre, så længe du bruger blockchain-teknologien. Det sætter tredjeparten ud af billedet, og det gør det derfor muligt direkte at overføre penge og ejerskab fra én part til en anden uden nogen anden indblanding end fra de to, der udveksler penge eller ejerskab over eksempelvis aktier.

Blockchain-teknologiens store gennembrud

Som nævnt er det altså blockchain-teknologien, der ligger bag bitcoins, som umiskendeligt har været på alles læber de seneste år. Det er altså bitcoins og andre former for virtuel valuta, der har givet denne teknologi sit helt store gennembrud, men faktisk er der mange andre måder at udnytte teknologien på. For eksempel vil det hollandske firma Volareo nu introducerede det første blockchain-baserede underholdningssystem, som i princippet er en videreudvikling af Siri, Alexa og Google Home. Med denne højtaler skal det således eksempelvis være muligt at købe koncertbilletter og merchandise uden indblanding fra en tredjepart, og ligeledes er der en idé om, at man skal kunne give musikere drikkepenge hjemme fra sin stue. Således vil firmaet sørge for, at der kommer til at være originalt indhold tilgængeligt, og ved så at klappe, trykke på en særlig knap eller noget tredje, skal man kunne give drikkepenge til de medvirkende kunstnere.

De lover, at musikerne vil få væsentligt mere ud af samarbejdet, end de gør af et samarbejde med andre musiktjenester, og ligeledes har de et ønske om at give musikere og lyttere en stærkere forbindelse. Vil du have det absolut nyeste og smarteste inden for højtalere, er det altså blockchain-teknologien, du skal satse på, og hvis denne udvikling fortsætter, vil teknologien helt sikkert også snart kunne ses i mange andre almindelige forbrugsvarer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *