Computer

Tech-startup på budget: Sådan kommer du i gang

Sidder du med idéen til det næste Snapchat eller Facebook, men har du ikke andet end lommeuld i lommerne? Tech-startups er som regel uhyre omkostningstunge og kræver enten en velvillig bank, hvilken er en sjældenhed, eller investorer, der tør sætte sine penge på højkant med lange udsigter til et afkast. Men hvordan kommer man egentlig ud over rampen, hvis de to førnævnte muligheder ikke ligefrem byder sig? I denne artikel får du serveret en række lavpraktiske råd til, hvordan du kommer i gang med dit tech-startup uden at forgælde dig eller at sælge ud til en alt for lav valuation.

Hvad har du egentlig brug for?

Kraftige servere, lynhurtige computere, de skarpeste udviklere og dyr software – det typiske tech-startup har rigtige mange ting på ønskelisten, som løber op i svimlende beløb. Nogle er selvfølgelig livsnødvendige, mens andre sagtens kan undværes eller udskydes til et senere tidspunkt. Derfor bør du ifm. udfærdigelsen af din forretningsplan forsøge at skære helt ind til benet og kortlægge, hvad der rent faktisk er ”need-to-have” og ”nice-to-have”, og om der findes nogle billigere alternativer til drømmescenariet.

Er det eksempelvis nødvendigt med en dyr, fysisk serverpark, eller kan en virtuel en af slagsen være tilstrækkelig i opstartsfasen? Der kan være store beløb at hente i relation til fx møbler, udstyr og it-løsninger, hvis du kigger de rigtige steder – se fx Zederkof.dk, hvor du kan finde billige møbler til kontoret.

Launch en kommerciel beta-version

At køre en app, et stykke software eller et tredje tech-produkt fra start til slut er en bekostelig affære, og derfor kan det være en god idé at launche allerede, når løsningen er i beta. På denne måde skal dine begrænsede midler ikke række helt frem til, at det færdige produkt er klar til brug, ligesom du så småt kan begynde at åbne op for betalende brugere allerede i beta-udgaven. Der er selvfølgelig en række betydelig risici forbundet med at lancere et ”ikke-færdigt” produkt, men hvis du begrænser funktionaliteten til core-elementer og sørger for løbende at bugfixe, uden at du dog går på kompromis med udviklingen, er en beta-launch et effektivt middel til at holde gang i motoren med ny kapital og likviditet, som måske også kan overbevise investorer om at hoppe med på vognen.

Indgå strategiske samarbejder

Er investorer helt udelukket, og har du ingen mulighed for at få tilført fremmedkapital, kan strategiske samarbejder med relevante interessenter være det, der sørger for, at du kommer i mål. Det kan være virksomheder eller organisationer, som kan tilbyde at finansiere hele eller dele af udviklingen, eller som kan byde ind med know-how/ressourcer, der gør, at du kan spare udgiften til medarbejdere. Ulempen ved denne model er selvfølgelig, at du højst sandsynligt kommer til at betale på den ene eller anden måde, fx i form af royalties eller procenter af omsætningen, men tilsvarende slipper du for rente- og finansieringsudgifter, ligesom din likviditetsrisiko ikke øges i samme omfang.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *