Online shopping

E-handel var populært igen i 2017

Siden 2013 er den danske e-handel steget med 78% – og 2017 var endnu et år, hvor e-handlen oplevede vækst. Statistikker viser, at 3,4 millioner danskere mellem 16 og 89 år køber varer, tjenester og andet på nettet. Danskerne er altså blevet eksperter i nethandel, og det gælder alle befolkningsgrupper. Og med umættede produktkategorier er der potentiale for endnu mere vækst i dansk e-handel i de kommende år.

Mættede produktkategorier

Autodele er en af de produktkategorier, som danskerne er begyndt at købe på internettet. Og det er alt lige fra fælge til bremser og andre autodele, som er at finde på hjemmesider som www.daekonline.dk. Om e-handel taler man om mættede og umættede produktkategorier. Mættede produktkategorier er de varer, som efterhånden udelukkende købes på nettet. Her kan der blandt andet være tale om rejser, som efterhånden kun købes over nettet og selv sammensættes af kunderne. Autodele er en af de produktkategorier, som ikke er mættede endnu, forstået således at der stadig sælges rigtig mange autodele i fysiske butikker.

Danskerne handler dagligvarer online

Rejser er som sagt en af de mættede produktkategorier, hvilket betyder, at der bliver solgt mange rejser på nettet. Dansk E-handels rapport for 2017 viser, at flyrejser udgør den største post af det samlede beløb danskerne e-shopper for, mens hoteller ligger på anden pladsen. Samme rapport viser, at dagligvarer er en af de umættede produktkategorier, men som stadig vækster, ligesom rejser. I 2017 købte 16% af danskerne dagligvarer over nettet for 4 milliarder kroner. Det er en fremgang på omkring 60% på ét år. Til trods for det, oplever dagligvarer online ikke den vækst, som de havde håbet, men spås i stedet en fremtid om nogle år. Danskerne er måske klar til e-handel generelt, men at handle dagligvarer online vil tage tid at vænne sig til, da danskerne gerne vil ud og se med egne øjne, om grøntsagerne og kødet er friskt.

Abonnementstjenester hitter

Det at have et abonnement på digitale medietjenester som Netflix og Spotify er populært hos danskerne. Ifølge en undersøgelse foretaget på 2000 danskere, som e-handler, har 39% købt et abonnement på en videostreamningstjeneste, mens 20% har købt et abonnement med musikstreaming. Hvad angår online video- og musikstreaming er tendensen, at jo yngre folk er, jo mere populært er det hos dem. Det er derfor over halvdelen af de 15-44 årige, som har købt et abonnement på videostreaming.

E-handel udenlands

Danskernes forbrug af udenlandske webshops er også stigende. 42% af unge mellem 16 og 19 år har i 2017 handlet i europæiske netbutikker. E-handel i Storbritannien er blandt danskernes favoritter, hvor en rundspørge foretaget blandt 2000 danske e-handlere viser, at 34% har e-handlet i Storbritannien i løbet af de sidste 3 måneder. Tyske webshops er det sted, at danskerne handler næstmest ifølge samme rundspørge, mens Kina og USA er henholdsvis på tredje- og fjerdepladsen. Unge er som sagt dem, der e-shopper mest udenlands, og den typiske danske e-handler, som handler udenlands, er, ud over at være mellem 16 og 19 år, en mand fra hovedstadsregionen ifølge en analyse fra Dansk Erhverv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *